Toskovat
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.

I dag husker jeg cyklusser.
Jeg så børn på deres cykler nær biler, der susede forbi. Udstødning blæste på candyfloss.
Sjovt cirkus, absurd cirkel. Det mindre mig om at kende sødme, da jeg var på deres alder. Jordbærmarmelade og hindbæryoghurt. Det var alt sammen så godt, men jeg kunne ikke vide det.
Så afbrød en metallisk skrigelyd det hele. Den bratte opbremsning af ungdommen. Varmt, flænset gummi efterlod mærker, så alle kunne se det. Født af benzin på et bagsæde.
Det var alt sammen så hurtigt og larmende, og bilen kunne ikke bakke igen.
Nu holder jeg parkeret på et hospital. Håber, de har noget sødt i vente til mig
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.