Toskovat
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.

I dag huskede jeg at ønske og at håbe.
Jeg fandt en rusten, gammel mønt i min lomme,
fra en person, jeg kan ikke huske,
fra et sted, jeg kender ikke,
med et formål, den aldrig har opfyldt.
Da jeg var barn og fandt sådanne mønter,
beholdt jeg dem, indtil jeg så den første brønd,
og så ønske jeg.
Men nu gør penge ikke længere ønsker til virkelighed,
og der er ingen brønd.
De er tørret ud.
Far fortalte mig, at vievandsfontænen blev muggen.
Marmoren revnede,
og bønner blev til støv på væggene.
Men jeg har stadig mit hjerte.
Jeg ved, at regnen vil komme,
at jeg vil smelte i den jord, jeg har gået på,
og at naturen vil bringe næring.
Og flere vil leve igen
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.