Toskovat
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.

I dag huskede jeg, at den eneste vej ud er igennem.
Jeg læste Saltbjergens tørst efter vand. Jeg fandt de tårer, verden ikke kunne holde, lukket inde i mig.
En flaske, der balancerer et skib, som sejlede for år siden.
Jeg tror, jeg husker mit navn nu. Jeg skriger det ved 52 hertz, men ingen kan høre det.
Mit loft er rådden er, planken jeg måtte gå på – de bærer den nu til mig.
Den skal være med tæppe.
Jeg prøver at falde i søvn og spekulerer,
Drømmer androider om elektriske får?
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.