Toskovat
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.

I dag huskede jeg min mor og hendes sweater.
Jeg husker at spise en lille citrontærte på min allerførste flyvetur.
De tog mig med i en forlystelsespark, da jeg var fem,
og jeg smurte den ud over mig selv.
Nu banker syrenbuske på vinduet, ligesom dengang.
boliger virkede så store dengang,
og livet er så farvet.
Lagnerne duftede så roligt.
Det var forudgående,
og have ved vores hotelværelse stod i fuldt flor.
Jeg husker at lege med mit legetøj, blive inde…
Det føltes uendeligt, i modsætning til turene i forlystelserne.
Jeg husker skrigene og deres kram.
Tyve år flyver afsted, men det gør jeg ikke…
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.