Toskovat
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.

I dag huskede jeg ugen før jul. Søndag d. 18.12.
Ventende på togstationen i Paris for år tilbage,
på et løfte givet seks måneder før i Wien.
Mennesker omkring mig kom fra markedet,
blomster givet, drinks drukket, søde øjeblikke delt…
Sød intention.
Vi havde også så mange planer.
Vi talte om så meget på så kort tid.
Og sagde stadig for lidt.
Du gav mig alt af dig,
jeg gav dig alt, hvad der var tilbage af mig.
En tumling græder på en bænk til højre for mig,
hans hænder rører en kop varm kakao for første gang.
Jeg fryser også.
Mine hænder er sprukne, og dine er fraværende.
Jeg smører lidt solcreme på for at huske de bedre dage.
Måske næste år.
Jeg bærer alle disse minder om dig.
Jeg genkender ikke længere mine egne minder...
Jeg prøver at genvinde dem.
Jeg prøver at forstå dig.
Fortid, nutid og fremtid.
Du kan lyve for alle – men ikke for dig selv.