Der hænger en idé ved niche parfume om, at det skal koste mindst et par tusinde kroner. Det passer ikke. Nogle af de sjoveste dufte på vores hylder koster mindre end en middag ude.
Her er det, du kan få for under 500 kr. hos os, delt op efter hvad du leder efter.
Hele flasker under 500 kr.
Theodoros Kalotinis: 50 ml for 335 kr.
Et græsk parfumehus, der laver dufte, som lugter præcis som det, der står på flasken. Det er ikke subtilt, og det er heller ikke meningen.
- Cinnamon Rolls dufter af nybagte kanelsnegle med karamelliseret sukker og smør. Perfekt nu, hvor det bliver mørkt tidligt.
- Lemon Tart er citrontærte med vaniljecreme og en sprød, smøret bund.
- Pear Gelato er pæreis i en vaffelkiks. Sødt og legende.
- Aegean Salt & Citrus er den friske af dem. Havsalt og citrus, som en sommerdag i Grækenland. God til hverdag, også på kontoret.
Versatile Paris: 30 ml for 480 kr.
Et ungt fransk brand med dufte, der tager udgangspunkt i hverdagens små øjeblikke, og navne, der får folk til at grine. Croissant Café er morgenmaden i Paris. It's a match-a er bygget op om matcha. Culot Thé handler om te. Og der er flere i hele kollektionen.
30 ml er en god størrelse. Stor nok til at gå med hver dag i flere måneder, lille nok til at du ikke bliver træt af den, før den er brugt op.
Prøvesæt: test mange dufte for én pris
Hvis du ikke ved, hvad du kan lide endnu, er et prøvesæt det smarteste sted at starte.
- Versatile Paris Discovery Box til 190 kr. Prøv hele husets kollektion i små sprays.
- Giardini di Toscana Discovery Kit til 400 kr. 16 prøver fra et italiensk hus med alt fra cremet og sødt til rent og frisk.
Se alle vores prøvesæt her.
Samples fra 35 kr.
Næsten alle dufte i butikken findes som sample på 2 ml. Det betyder, at du kan prøve en extrait til 1.500 kr. for under 100 kr. og gå med den i flere dage, før du beslutter dig. Det er sådan, vi selv ville handle.
Find samplen under størrelserne på hver duft i alle dufte.
Gavekort
Skal det være en gave, og er du i tvivl om smagen, så giv et gavekort i det beløb, du har lyst til. Så kan modtageren selv komme forbi butikken og dufte sig frem.
Pris er ikke det samme som kvalitet
En duft til 335 kr. er ikke dårligere end en til 1.500 kr. Den er bare anderledes lavet, i en anden størrelse eller fra et hus med en anden pris. Det vigtigste er, at du kan lide, hvordan den dufter på dig.
Kom forbi os på Badstuegade 16 i Aarhus C, eller handl online med gratis fragt i hele EU ved køb over 500 kr.