Toskovat
Jeg har alle disse minder fra Dig.
Jeg kender ikke længere mine egne minder…
Jeg prøver at lære dem tilbage.
Jeg prøver at forstå Dig.
Fortid, nutid & fremtid.
Man kan lyve for hvem som helst – men ikke for sig selv.
I dag huskede jeg, at den eneste vej ud er igennem.
Jeg læste Saltbjergens tørst efter vand. Jeg fandt de tårer, verden ikke kunne holde, lukket inde i mig.
En flaske, der balancerer et skib, som sejlede for år siden.
Jeg tror, jeg husker mit navn nu. Jeg skriger det ved 52 hertz, men ingen kan høre det.
Mit loft er rådden is, planken jeg måtte gå på – de bærer den nu til mig.
Den skal være mit tæppe.
Jeg prøver at falde i søvn og spekulerer,
Drømmer androider om elektriske får?
Jeg har alle disse minder fra Dig.
Jeg kender ikke længere mine egne minder…
Jeg prøver at lære dem tilbage.
Jeg prøver at forstå Dig.
Fortid, nutid & fremtid.
Man kan lyve for hvem som helst – men ikke for sig selv.