Toskovat
Jeg har alle disse minder fra Dig.
Jeg kender ikke længere mine egne minder…
Jeg prøver at lære dem tilbage.
Jeg prøver at forstå Dig.
Fortid, nutid & fremtid.
Man kan lyve for hvem som helst – men ikke for sig selv.
I dag huskede jeg min mor og hendes sweater.
Jeg husker at spise en lille citrontærte på min allerførste flyvetur.
De tog mig med i en forlystelsespark, da jeg var fem,
og jeg smurte den ud over mig selv.
Nu banker syrenbuske på vinduet, ligesom dengang.
Værelserne virkede så store dengang,
og livet så farverigt.
Lagnerne duftede så roligt.
Det var forår,
og haven ved vores hotelværelse stod i fuldt flor.
Jeg husker at lege med mit legetøj, blive inde…
Det føltes uendeligt, i modsætning til turene i forlystelserne.
Jeg husker skrigene og deres kram.
Tyve år flyver afsted, men det gør jeg ikke…
Jeg har alle disse minder fra Dig.
Jeg kender ikke længere mine egne minder…
Jeg prøver at lære dem tilbage.
Jeg prøver at forstå Dig.
Fortid, nutid & fremtid.
Man kan lyve for hvem som helst – men ikke for sig selv.